Vi har indrettet et massagestudio, som skal give vores gæster en eksklusiv spa-følelse. Dæmpet belysning, afslappende og rolige, æstetiske omgivelser, der vil få dig til at sænke skuldrene og slappe helt af, straks du træder ind i vores magiske univers.
Hos os får du en helhedsoplevelse, som forkæler alle dine sanser. En mulighed for at give slip på hverdagen. Genvind harmoni og balance gennem Æstetik og velvære.
Min grunduddannelse er fysiurgisk massage. Den giver en god basisviden om kroppens anatomi, og hvordan man ud fra et videnskabeligt grundlag, afhjælper forskellige fysiske skader og løsner op for spændinger.
Min anden store massagepassion er Ka huna massage.
Ka huna betyder bølge. At modtage ka huna massage, føles netop som at ligge i strandkanten og mærke bølgerne skvulpe blidt hen over hele kroppen. At give massagen er lidt som en dans. Lange, dybe, rytmiske strøg med underarmene ned over hele kroppen. Det er en dyb forløsende massage, som efterlader dig fuldstændig afslappet og i fred med dig selv.
Når jeg behandler, anvender jeg i kombination teknikker fra alt hvad jeg har lært og de erfaringer jeg har gjort mig gennem tiden. Ikke to behandlinger er ens. Mit fokus er på at give dig en oplevelse af nærvær, kropsbevidsthed og indre fred, samtidig med du giver slip på fysiske spændinger. De smukke magiske omgivelser vi har skabt, er med til at give dig en fuldendt oplevelse af æstetik og velvære.
Copyright © 2023 Massago.dk – Alle rettigheder forbeholdes